Se et interview med mig om klima og kostvaner

Tilbage i november måned 2016 efterspurgte to journaliststuderende en bæredygtig familie til deres case. Jeg har været på udveksling i Buenos Aires med den ene, så hun spurgt, om vi ikke havde lyst til at være med. Det havde vi selvfølgelig 🙂 I midten af december kom de så på besøg hjemme hos os og fuldte vores hverdag. Efterfølgende spurgte de mig, om ikke jeg havde lyst til at tage med rundt til forskellige eksperter indenfor bæredygtige fødevarer og blive lidt klogere på emne – det havde jeg selvfølgelig også!

Her har du interviewet 🙂

(Det er kun den første halvdel af videoen – det næste indslag om orme, som også er stilbilledet for videoen desværre, finder jeg lidt tosset og overflødigt, da jeg hellere vil anbefale en helt plantebaseret kost som sund, bæredygtig og klimavenlig)

Den eneste rettelse, der lige skal til, er, at jeg læse Human Økologi på Lund Universitet i Sydsverige – ikke på Roskilde universitet, som det siges i videoen 🙂

Jeg har en sådan lyst til at få uddybet mine tanker om de forskellige udmeldinger fra de forskellige eksperter, da interviewet ikke er så langt og detaljeret, selvom jeg fik en lang snak med de forskellige om emnet. Så har du lyst til endnu flere af mine tanker på området, så læs med videre 🙂

Økologi

Torben Chrintz fra CONCITO er som vist i indslaget ikke foretaler for økologisk fødevarer, da han anser det som værende mere klimabelastende end konventionelt. Dette kan han til dels have ret i, hvis man vel at mærket (som ham) kun kigger på enkelte parametre (her produktionsmængde pr hektar). Dog spiller der i et større og mere nuanceret billede langt flere parametre ind, som også skal tages i betragtning. Dette er også blevet fastslået gennem et metastudie fra 2016 af 100 landbrugsstudier over 40 år, hvor det pointeres, at økologisk landbrug kan brødføde verdenssamfundet, er mere økonomisk indbringende for landmændene, forurener miljøet mindre, værner bedre om økosystemet samt giver landjord af højere kvalitet. Dernæst holder økologisk landjord bedre på vand, hvilket gør det at foretrække i områder med meget tørke, som f.eks. Nordafrika som Torben Chrintz er meget glad for i videoen. Hertil er det bedre for biodiversiteten og pollenspredningen. Som hovedforfatteren af metastudiet John Reganold fra Washington State University så fint formulere det (oversat til dansk): “Det handler ikke bare om at producere nok, men om at gøre landbruget miljøvenligt og sikre, at maden ender hos dem, der har brug for den.” Med dette pointeres også, at store mængder af de afgrøder, der produceres i dag, bruges som foder i den animalske industri, hvilket er yderst miljøbelastende. Dernæst bliver det også fint påpeget at andre landbrugsformer også skal være en del af en langsigtet bæredygtig løsning så som agerskovbrug og permakultur.

Det egentlige problem med de fødevarer vi spiser i dag, som Henrik Saxe også pointerer i videoen, er ikke så meget, hvorvidt det er økologisk eller konventionelt, men i langt højere glad, hvad vi spiser. Jeg får meget ros i videoen for ikke at spise animalske fødevarer – hvilket der er en rigtig god grund til. Den animalske industri forbruger massive mængder landjord, mad, energi og vand (foruden meget kritisable forhold for dyrene). Hele 51 procent af den globale CO2 udledning er af Worldwatch institute anslået til at komme fra animalsk landbrug. Der kan være lidt forskel på det anslåede procenttal hos forskellige institutter, men en ting er sikker; den animalske industri er den mest forurenende og et langt vigtigere emne end, hvorvidt vi spiser økologisk eller konventionelt.Det kræver ufatteligt store mængder vand både til at producere føde til dyrene samt vand de kan drikke. Som eksempel tager det mere end 9000 liter vand at producere et halvt kilo kød. samtidig udleder industrien enorme mængder forurening både under transport af først foder og efterfølgende dyrene, samt dyrene selv i form af ekskrementer, hvilket er i så store mængder at afløb og floder kan forurenes og opleve bl.a. iltmangel. Hertil er over 90 procent af fældningen, der har fundet sted i regnskoven, ryddet for at gøre plads til dyrkning af hovedsageligt soja brugt som foder til dyrene i den animalske industri (ofte er det soja som du finder i plantebaseret alternative produceret udenfor regnskoven under mere bæredygtige forhold). Det er dog selvfølgelig stadig på sin plads at diskutere økologisk kontra konventionelt, men hvordan vi distribuerer og tære på jordens resurser samt hvad du har på tallerkenen vil stadig have en langt større betydning for din indvirkning på miljø, sundhed og klima.

Hvilket også leder mig videre til næste emne…

Hvor vigtig er den tomat i det store billede

Kigger man på en tomats klimapåvirkning kontra andre fødevarer, er det let at se, at tomater ligger længere nede i gruppen af miljøbelastende fødevarer, der istedet domineres af animalske fødevarer (i toppen ligger okse-, lammekød og ost samt andre animalier) efterfulgt af ris og dernæst drivhusgrønt. Dette vil sige, at det selvfølgelig er rigtig godt for miljøet at undgå grøntsager fra opvarmede drivhuse, dog vil det have en langt større indvirkning på den enkeltes CO2 udledning og miljøpåvirkning at skære ned på de animalske fødevarer end at undlade tomaterne. Dog skal også små tiltag være mere end velkomne. Hvis du lige som jeg ikke spiser animalsk og stadig gerne vil leve endnu mere miljøvenligt, da kan det være et rigtig godt skridt i den rigtige retning at udlade drivhusgrøntsager.

Lokalt produceret versus produkter fra Afrika

I udsendelsen anbefaler Torben Chrintz at købe råvarer fra Mellemøsten og Nordafrika, hvilket jeg oprindeligt roser ham for i videoen. Dog må jeg indrømme, at jeg gik ud fra interviewet og funderede over emnet og over det at rede Ulandene ved at købe deres produkter. Det er et kæmpe emne at komme ind på her, men jeg har alligevel lyst til at lufte nogle af mine tanker på området, da jeg efter lidt reflektion fandt ud af, at jeg faktisk er meget uenig i den udmelding. Jeg skal gøre det kort 🙂

Store dele af Afrika er postkoloniale lande (eller stadig koloniseret af vestlige lande) hovedsagelig “frigjort” i 50’erne og 60’erne og har gennem en lang historie fået tæret på deres resourcer grundet et vestligt behov, forbrug og dominans. Meget groft kan man sige, at f.eks. Englands rigdom både i fortid og nutid er bygget på at tage resourcer fra andre lande til egen vinding (her særligt Afrika). Dette har gennem tiden (og stadig i dag) fastholdt mange afrikanske lande i et jerngreb, der medvirker til den generelle fattigdom vi ser i dag, hvor særligt gælden til Verdensbanken, International Monetary Font (IMF) og Ilande er stor (historien bag denne gæld er spændende men omfattende, og du vil kunne læse mere om den bl.a. her). Mange anser stadig Afrika, som “den hvide mands byrde”. Det er Vestens ansvar at holde afrikanske lande kørende gennem køb af afrikanske produkter, donationer etc. Dog er det tydeligt ved en nærmere gennemgang af den kolonistiske historie bag, at det netop er de vestlige interventioner i kontinentet, som har fastholdt disse lande i fattigdom (og stadig gør). På nuværende tidspunkt er mange afrikanske lande så afhængige af nødhjælp samt eksport til Vesten, at man i høj grad kan se regeringerne som værende ansvarlige overfor vestlige investorer frem for deres lokalbefolkning. Hertil er en stor del af industrien i disse områder afhængige af at fastholde afrikanske lande i fattigdom for at opretholde deres virke. Dette finder jeg yderst problematisk. I 70’erne levede omkring 10 procent af den afrikanske befolkning i fattigdom, i dag lever omkring 70 procent (nogle steder helt op til 85 procent) i fattigdom. Det er og skal ikke være vestens ansvar at købe afrikanske produkter for at rede den lokale befolkning, da det netop er det, der medvirker til forurening af de lokale områder (da mange er konventionelle, forbruger skadelige pesticider og er medvirkende til at ødelægge lokale miljøer samt drikkevand) og er med til at fastholde landene i den fattigdom vi ser i dag, og som oprindeligt også blev skabt gennem vestlig intervention. Magten skal i stedet ligges tilbage på den lokale befolkning (nøgleordet her er befolkning – ikke regering, da regeringerne som sagt i stort omgang er afhængige af nødhjælp fra vestlige regeringer), som selv skal nyde godt af og udnytte deres lokale ressourcer, frem for at sende dem afsted til vestlige lande (læs evt. mere om dette gennem forfatter Dambisa Moyo). Med det er ikke sagt, at man for alt i verden ikke må købe noget fra Afrika. Der findes flere gode initiativer, som styrker den lokale befolkning og medvirker til at opretholde et miljø og en levestandard, som de lokale er stolte af. Dette mener jeg dog ikke, at den konventionelle tomatindustri i de Nordafrikanske lande er en del af.

Emballage

Der er et enormt overforbrug af plastik på verdensplan. Plastproduktionen var på 299 millioner tons i 2013. 8 millioner tons plastik ender i havet hvert år. Vi taler uhørt store mængder. Det reduceres til mikroplastik, som kan optages i blodet hos mennesker (hovedageligt ved at spise havdyr, hvor plastik er fundet i 1 ud af 4). Torben Chrintz fra CONCITO pointe i interviewet med, at grøntsagerne vil kunne holde sig længere gennem plastikemballage, er selvfølgelig korrekt. Dog kan vi komme omkring denne problemstilling ved at købe friske, lokale råvarer, samt bruge dem i tide (kort transport og dermed kortere tid fra råvaren er plukket til den spises af forbrugeren sænker også CO2 påvirkningen og bevarer højere værdier af vitaminer og mineraler i fødevaren). Jeg selv har været utrolig glad for mit medlemskab hos Københavns fødevarefællesskab (KBHFF), hvor friske råvarer kommer direkte fra økologiske bondemænd i lokalområdet 1 gang om ugen uden emballage (lignende initiativer findes over hele landet). I øjeblikket er jeg midlertidig bosat i Holland grundet studier, og her sælges der ofte broccoli uden emballage i min lokale økologiske supermarked uden problemer og uden det store madspild. Fra mit synspunkt handler det derfor i langt højere grad om vores overforbrug, når vi køber ind, samt at vi ikke får brug de råvarer vi køber i tide. Jeg finder det derfor langt mere givende at guide andre til at købe friske, lokale råvarer, samt at få brugt deres emballagefri broccoli i tide (eller evt fryse den ned), frem for at forbruge uhørte mængder af plastik i hverdagen gennem helt almindeligt husindkøb.

Grennessminde

 Mine kommentarer til Grennessminde er i virkeligheden, at det sted slet ikke var nok med 😀 Så dejligt et initiativ, atmosfære og mennesker. Vi var utrolig glade for at være der. Niek og Tipo gik en lang tur (med indbygget middagslur i vikle) og fik hygget sig godt i deres cafe, imens jeg fik en rigtig god snak med Kaare, som har en utrolig viden og kæmpe passion for lækre, økologiske, klimavenlige og smagfulde råvarer. Stedet køres ved hjælp af unge med særlige behov, som kan få jord under neglene og et skønt sted at holde til. Det her er small-scale økologisk landbrug med respekt for naturen, miljøet og dyrene, når det er bedst. Det er mere eller mindre et af de der små steder, du aldrig hører om, men drømmer om at se. Kaare viste os rundt på hele stedet og fortalte os alt om de forskellige planter i forskellige sæsoner, hvordan de dyrker dem med respekt for miljø og natur, samt hvordan deres hovedfokus ligger på at få den bedste smag frem i råvarerne frem for profit (derfor leverer de også råvarer til bl.a. Noma og andre gourmet restauranter). Du kan besøge stedet, smage på deres lækre råvarer og gå skønne ture. De har også en forårsfest i April.