
RÅ BLOMKÅLS TABOULEH
Jeg elsker smagen af sommer. Rå mad er ideelt til om sommeren, hvor især tabouleh er indbegrebet af sommer for mig! Det er normalt lavet med cous cous, men det indeholder en masse gluten. Herudover er jeg i øjeblikket i en slags blomkål-face og finder virkelig den grøntsag helt fantastisk! Mange asiatiske websider bruger også blomkål som erstatning for ris i deres opskrifter. Jeg har derfor tænkt længe på at bruge blomkål som erstatning for cous cous i min Tabouleh – og jeg må sige, det gør den kun bedre. Dette er derfor en rå Tabouleh sprængfyldt med vitaminer, mineraler, energi og en masse grøntsager! Jeg elsker det.

Det er også sæson for friske krydderurter. Den vigtigste krydderurt i denne opskrift er uden tvivl mynte. Der er nemlig ingen Tabouleh uden mynte og dadler. Men jeg har også tilføjet en håndfuld citronmelisse, oregano og andre blandede krydderurter. Du kan tilføje dem, som du bedst kan lide, og gøre denne opskrift til din egen. Den er fantastisk til aftensmad og endnu bedre til frokost. Det tager kun 10 minutter at lave (til at hakke grøntsager), så den er ideel til madkassen og lynhurtig aftensmad. Bare husk at lave nok. Det er en meget let ret. Hos os er denne opskrift et måltid i sig selv, hvor der er nok til to personer.
Rå Blomkåls Tabouleh
Ingredienser
- 1 blomkålshoved
- 2 gulerødder
- 2 forårsløg
- 6 dadler
- 200 gram cherry tomater
- 1 håndfyld mynte
- 1 håndfyld blandede friske krydderurter efter ønske
- 1 god håndfuld mandler
- 1 blanding af forskellige tørrede bær så som gojibær, blåbær, morbær, muldebær etc.
- juice fra 1 citron
- 2 dl gulerodsjuice
- et godt nip peber
- salt efter behov
Sådan gør du
- Hæld citronsaft, gulerodsjuice og peber i en lille skål og bland det godt sammen.
- Tag bladene af blomkålshovedet, skyld det og blend det groft i en foodprocessor. Det skal ligne ris eller cous cous i størrelsen.
- Tag citronsaften og hæld den over blomkålet.
- Skær gulerødder, forårsløg, dadler og tomater i mindre stykker.
- Tilsæt grøntsagerne til blomkålen. Bland det godt sammen og top din Tabouleh med bær, krydderurter og mandler. Smag til med salt og peber. Server.


