Sund(ere) pandekagelagkage - de perfekte bananpandekager
Forberedelse: 
Tilberedning: 
Tid i alt: 
 
Ingredienser
  • 4 modne bananer
  • 4 dl plantemælk eller vand (jeg bruger som regel havremælk)
  • 4 dl hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • evt. 1 tsk vanillepulver
  • 4 dåser fed kokosmælk
  • Friske bær efter ønske (her økologiske hindbær og gojibær)
  • evt. frisk mynte
  • evt. mørke chokoladeflager
  • ev.t æblemos, nøddesmør eller bærkompot
Fremgangsmåde
  1. Laver du lagkage med kokosflødeskum skal du starte med at sætte dine dåser med kokosmælk på køl. - gerne dagen før de skal bruges.
  2. Det vigtigste med disse pandekager er at gøre dem så luftige som muligt. Start med at blende dine bananer til en hel lind mos (evt. med en håndmikser),
  3. Tilsæt herefter de resterende ingredienser og pisk dejen dejlig luftig i nogle minutter. Konsistensen skal være til den flydende side i forhold til almindelig pandekagedej.
  4. Varm herefter en pande op til middel/lav varme. For mig fungerer det fint at stege pandekagerne på en tør pande, men du kan også tilsætte en smule fedtstof, så du er sikker på, at de ikke sætter sig fast.
  5. Fordel 2-3 spsk dej i hver pandekage, så du lige præcis har plads til 2 pandekager på panden.
  6. Pandekagerne skal først vendes, når der begynder at komme luftbobler i dejen, som ikke forsvinder (ca. 3-5 minutter).
  7. Steg dem herefter færdig på den anden side, til de har en flot gylden farve.
  8. Lad pandekagerne køle helt ned, før du samler din lagkage. Der vil være til 3 små lagkager med 4 pandekager i hver.
  9. Imens pandekagerne køler ned, tages kokosmælken ud af køleskabet uden at ryste den. Det tykke lag skal gerne ligge for sig selv øverst i dåsen. Skrab det forsigtigt ud uden af få noget af vandet i bunden med og put det op i en kold skål.
  10. Pisk kokosmassen let og luftig med et piskeris, og smag den evt til med revet citronskal eller vanille.
  11. Nu kan lagkagen samles. Start med en kold pandekage, herefter smøres den med lidt æblemos, nøddesmør eller bærkompot og toppes med kokosflødeskum. Gentag processen 3 gange og top det øverste lag med bær, chokolade, frisk mynte eller andet godt.
  12. Nyd den kold og lækker - gerne med fingrene ;)
Nutrition Information
Antal serveringer: 12 pandekager til 3 lagkager
Recipe by Små Grønne Fodaftryk at http://xn--smgrnnefodaftryk-eob85a.dk/sundere-fodselsdag-med-pandekagelagkage-de-perfekte-bananpandekager/