DEVONSHIREBOLLER MED SOLBÆRMARMELADE
Forberedelse: 
Tilberedning: 
Tid i alt: 
 
Ingredienser
  • 2 tsk tørgær
  • 55 g sukker
  • 300 ml lun plantemælk
  • 500 g hvedemel
  • 10 tsk bagepulver
  • 30 g plantemargarine, smeltet og let afkølet
  • ½ alpro piskefløde pisket stift
  • En håndfuld hindbær til at pynte med
  • Solbærmarmelade med rom (Købt i Irma)
  • Flormelis til at pynte med
Fremgangsmåde
  1. Put gær, 1 spsk af sukkeret og 2 spsk lun plantemælk i en kop og rør rundt med en tsk. Lad det stå i 10-20 minuter til det begynder at skumme.
  2. Tag en stor skål og put gæren, resten af plantemælket, resten af sukkeret, sigtet mel samt bagepulver og det smeltede plantemargerine i og ælt det sammen, gerne med hænderne.
  3. Sigt lidt mel ud på et rent arbejdsbord og ælt dejen i ca. 10 minuter. Hvis dejen bliver for klistret tilsættes en smule mel. Når du har en smidig dej, kan du sætte den tilbage i skålen og lade den stå og hæve i 1 time til dobbelt størrelse.
  4. Når færdighævet hældes dejen ud på et meldrysset arbejdsbord og luften æltes ud af den. Del dejen i ca. 15 stk og form dem til lige store boller. Fordel dem på en bageplade og overdæk dem med et rent fugtigt viskestykke og lade dem hæve i 30 minuter, til de er ca. dobbelt så store. Forvarm ovnen til 200°C imens.
  5. Bag bollerne i 15-20 minuter til de er gyldenbrune og lyder hule, når du banker på dem. Lad dem køle af på en rist.
  6. Skær bollerne næsten helt igennem (svær opgave) og fyld dem med piskefløde, marmelade og friske hindbær. Sigt flormelis ud over før servering.
Recipe by Små Grønne Fodaftryk at http://xn--smgrnnefodaftryk-eob85a.dk/devonshireboller-med-solbaermarmelade/