Hemmeligheden bag cremet og fedtfattig curry
Forberedelse: 
Tilberedning: 
Tid i alt: 
 
Ingredienser
  • 2 dl kogte ris (+ mere til servering)
  • 4 dl vand
  • 1 tsk karrypasta efter eget valg
  • 2 fed fintsnittet hvidløg
  • revet ingefær på størrelse med spidsen af din lillefinger
  • Valgfrit udvalg af grøntsager (jeg har brugt 2 forårsløg, 150 gram frisk spinat, 1 gulerod, 100 gram cherrytomater, 150 gram kikærter)
  • 2 tsk citronsaft
  • Evt. krydderurter og nødder som topping (jeg har brugt persille og cashewnødder)
Fremgangsmåde
  1. Til at starte med skal du lave din rismælk. Tilsæt ris, vand og ½ tsk karrypasta til din blender og blend det dejlig cremet i godt og vel 30 sekunder. Teksturen skal minde om billedet ovenfor. Tag herefter en wok frem og svits dine hvidløg i lidt olie – hey olie? Det er da ikke fedtfattig. Nej bestemt ikke. Derfor skal du huske at tage et stykke køkkenrulle, når hvidløgene er svitset færdige, og forsigtigt suge alt fedtet op igen. Herefter tilsætter du lidt vand, ingefær og ½ tsk karrypasta til woken. Efter et minuts tid tilsættes alle de lækre grøntsager (på nær spinat og cherrytomater). Svits det hele godt igennem i 5-8 minutter under forholdsvis høj varme. Nu kan din hjemmelavede rismælk tilsættes. Få rismælken rørt godt rundt og tilsæt vand efter behov - så teksturen er lige som du vil have den. Lad herefter retten simre under omrøring i yderligere 5-8 minutter før spinat og tomat tilsættes. Husk at smage retten til med citronsaft, karrypasta og evt. peber. Server retten dejlig varm over ris.
Recipe by Små Grønne Fodaftryk at http://xn--smgrnnefodaftryk-eob85a.dk/hemmeligheden-bag-cremet-og-fedtfri-curry/