MELFRI COOKIES MED NØDDESMØR
Forberedelse: 
Tilberedning: 
Tid i alt: 
 
Ingredienser
  • 5 store skefulde (med top) nøddesmør (som f.eks. jordnøddesmør, mandelsmør, cashewsmør, hasselnøddesmør eller lignende)
  • 5 almindelige skefulde (uden top) sirup (som f.eks. ahornsirup, agavesirup eller lignende)*
  • 1 spsk vand/plantemælk
  • et nip havsalt
  • Evt. chokoladestykker, karamelstykker, hakkede nødder, vanillepulver, citronsaft, lakridspulver eller lignende efter smag (kan helt udelades)
Fremgangsmåde
  1. Forvarm ovnen til 175 grader.
  2. Denne opskrift er super nem og hurtigt at lave. Tilsæt nøddesmør, sirup og en lille smule vand/plantemælk til en food processor og bland dejen godt i ca. 1-3 minutter. Du kan også blande massen i en skål med en gaffel. Mængden af vand kan variere alt efter, hvilken nøddesmør der anvendes. Ved brug af jordnøddesmør (uden tilsat sukker eller salt) passer 1 spsk vand. Det handler om teksturen på dejen. Den skal være dejlig lind og let at trille til helt runde og lidt fedtede kugler i hånden. Herefter kan din dej blandes med halvsalt og f.eks. chokoladestykker, karamelsstykker, hakkede nødder eller lignende, hvis du ønsker.
  3. Ønsker du at lave cookies magen til billederne, har jeg her brug jordnøddesmør, ahornsirup og til sidst vendt chokoladestykker i dejen :)
  4. Tril dejen til 6 lige store kugler og placér dem på en bageplade. Tag en ren gaffel og mas kuglerne flade (eller mas dem forsigtigt med håndfladen).
  5. Bag dine cookies i oven i 10-12 minutter, indtil de har en lækker gyldenbrun farve. Dine cookies vil stadig være bløde, når de kommer ud af ovnen, men vil blive super sprøde så snart de er kølet lidt af.
Tip
Den flydende sirup fungerer her som bindemiddel. Vil du hellere bruge dadelsukker, kokospalmesukker, brun farin eller lignende fast sukker, vil jeg anbefale at opløse det i en smule vand evt. over varme, indtil sukkeret er opløst og har tekstur som sirup.

OBS: virker dine småkager meget tørre i munden? Så har du desværre tilføjet for lidt vand/plantemælk til dejen. Lav gerne en ny portion med lidt mere væske i, så skal de nok blive helt perfekte :)
Nutrition Information
Antal serveringer: 6
Recipe by Små Grønne Fodaftryk at http://xn--smgrnnefodaftryk-eob85a.dk/melfri-cookies-med-noddesmor/