
BAGT CHEESECAKE (VEGANSK, GLUTENFRI, SOJAFRI)
Jeg synes, at der længe har manglet en god opskrift på BAGT vegansk cheesecake. Der findes utrolig mange opskrifter på rå cheesecakes, men de får aldrig den helt rigtige og fyldige varme, som ved de traditionelle. Så det satte jeg mig for at gøre noget ved – og her er resultatet. Den smager fantastisk, hvis jeg selv skal sige det – og det skal jeg jo <3 Den sprøde bund med et lag cremet fyld og toppet med syrlige bær. Jeg skal ikke kunne gøre mig dommer over, om den smager præcis som en traditionel, da jeg ikke har spist sådan en i mange år. Men den smager ihvertfald helt igennem dejligt og har tilfredsstillet alle mine cravings på den cremede kage, som altid har været en af mine klare favoritter. Den er heller ikke svær at lave og selve “arbejdet” er overstået på blot et kvarter – hvortil ventetiden kommer, når kagen bages og skal køle af.

Jeg har også valgt at lave kagen uden gluten, soja og raffineret sukker (og selvfølgelig som altid vegansk), da det gør det muligt for langt flere at nyde et dejligt stykke kage. Bunden kan dog også sagtens laves på traditionel vis med masser af søde kiks.

Kagen er også flittigt blevet afprøvet på venner og familie, som alle syntes, at den er brand god. Så nu skal i da også lige have opskriften allesammen 🙂
Bagt Cheesecake (vegansk, glutenfri, sojafri)
Ingredienser
Bunden
- 200 gram friske dadler eller tørrede som har ligget i blød i mindst ½ time
- 100 gram nødder som f.eks. mandel, hasselnødder eller lign.
- 300 gram glutenfri havregryn eller tørre kiks så som digestive eller marie kiks, hvis kagen ikke skal være glutenfri
Cheese-laget
- 150 gram cashewnødder lagt i blød i varmt vand i mindst 1 time før brug
- 2 dl vegansk creme fraiche så som hjemmelavet eller Oatly Imat Fraiche
- 4 dl kokosmælk gerne så fed som muligt
- saft fra en halv citron
- Revet skrald fra 1/4 økologisk citron
- 1 dl kokospalmesukker eller anden sukker
- 1 tsk vaniljepulver eller vaniljesukker
- 4 spsk gærflager
Bærkompot til toppen
- 100 gram af dine fortrukne frosne bær jeg elsker den selv med hindbær eller jordbær
- 1 dl kokospalmesukker eller anden sukker
- 1 spsk maizena/fint majsmel eller 4 spsk blendede chiafrø
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 175 grader.
Bærkompot
- Start med din bærkompot til toppen. Placer de frosne bær, sukker og majsmel/chiafrø i en lille kasserolle over medium varme og lad det koge godt ind, til det har en god, tyk og cremet konsistens. Stil det herefter til side til nedkøling.
Bunden
- Bunden laves ved at tilføje dadler, nødder og havregryn/kiks til en food processor og pulsér i ca. 1-2 minutter, indtil du har en god sammenhængende masse, dog stadig med lidt crunch.
- Fordel bunden i en springform på ca. 24 cm i diameter.
Fyldet
- Fyldet laves ved at tilsætte de udblødte cashewnødder, imat fraiche, kokosmælk, citronsaft, revet citronskal, sukker, vanille og gærflager i en blender. Start altid med at tilsætte de flydende ingredienser først, så blenderen kører nemmere og bedre. Blend nu fyldet i ca. 3-5 minutter, til det er en helt lind masse. Har din blender en "smoothie" funktion, virker denne perfekt. Husk at smage til.
- Fordel nu fyldet over bunden i din springform.
- Fordel dine bærkompot forsigtigt ovenpå og tag herefter en sker og sno rundt en enkelt gang, så det hele bliver til en fin swirl.
Bagning
- Placer kagen i ovnen og bag i ca. 45-60 min. For at tjekke om kagen er færdig, kan du stikke en gaffel og grillspyd i kagen. Når kagen føles fast, og der kun sidder en lille smule snask på grillspydet, er kagen klar. Lad gerne kagen køle helt ned inden servering.
- Server kagen sammen med evt. overskydende bærkompot.
Noter


