10 simple swaps til en bæredygtig hverdag

Det kan føles rigtig rart at fornye, forbruge og smide ud, men det kan virkelig også føles rart at gå den modsatte vej 🙂 Jeg har de seneste år fordybet mig i en mere bæredygtig hverdag (meget påvirket af mine studier indenfor Human Ecology), og jeg tænkte derfor at give nogle af de små nemme tiltag videre til jer, som er nemme at ændre i sin hverdag. Små skidt kan så sandelig også gøre en stor forskel! Det er slet ikke at kimse af 😉 Jeg har skrevet lidt info under hvert billede med fakta om, hvorfor jeg netop ser det specifikke tiltag som vigtigt i det store billede. Jeg håber, at i kan bruge det <3

Den oplagte nummer 1 er plastikflasken. Nogle kan have plastikflasker der er biologisk nedbrydelige eller miljøvenlige på anden vis. Dog er de stadig fremstillet af sværtnedbrydelige materialer, som vil tage naturen mange år at nedbryde. Hertil viser en lang række undersøgelser også, at langt de fleste plastikflasker bliver smidt væk frem for genbrugt. De såkaldte bionedbrydelige flasker er også stadig svære at nedbryde, men blot lavet med mindre plastik end andre. Det forbruger desuden mere vand blot at producere en vandflaske end hvad der kan være i den… Så hvis flasken kun når at blive brugt en enkelt gang, så ryger vandressourcerne vidst lidt for hurtigt op. Mit forslag er derfor at bruge en genanvendelig flaske i andet end plast (f.eks. stål eller glas), som du finder smuk, brugbar og har lyst til at bruge dagligt. Du spare dig for en masse penge samt en masse miljøbelastning. Er du i tvivl om kvaliteten af vandet i din vandhane derhjemme, kan de anbefales at sætte et filter på, der renser vandet yderligere.

Vi skifter (forhåbentlig) vores tandbørste ud et par gange om året. Sådan en størrelse af plastik er fremstillet af olie, gummi, nylon og andre former som alle ikke er bionedbrydelige. Det vil sige, at alle de tandbørster, som er blevet produceret og brugt igennem tiden, i en eller anden forstand stadig findes i dag! Forstil dig lige den enorme bunke (eller rette det enorme bjerg). Det er ufattelig mange tandbørste og utrolig meget plastik som bl.a. ender i havene og andre stedet. Og ryger de til forbrænding udsender de en kombination af giftige drivhusgasser.Over 4,7 miliarder plastiktandbørster bliver produceret hvert år. Istedet kan du anskaffe dig bionedbrydelige tandbørster af økologisk bambus eller majsstivelse. De er bionedbrydelige og kan faktisk ryge direkte i komposten efter brug.

Efter det meget omtalte kollaps af Rana Plaza fabrikken i Bangladesh tilbage i 2013 er der kommet er større og større fokus på den menneskelige og miljømæssige belastning fra tøjindustrien (se evt. denne dokumentar om tøjindustriens indvirkning på miljøet “The True Cost”). Fremstillingen af tøj forbruger utrolig meget vand (fremstilling af bomuld alene står for 2,6 procent af verdenens vandforbrug) samt skrabe kemikalier, pesticider og gødning er brugt i produktionen. I danmark ryger på til 90.000 tons tøj i skaldespanden årligt, hvor kun en brøkdel genanvendes. Det er i virkeligheden helt vilde mængder, når man lige tænker over det. Et miljøvenligt valg kan dermed være at stoppe køb af nyt tøj, undgå overforbrug (læs evt. Neohippies indlæg om nonshopping her) og i stedet købe brugt. Der er et enormt marked for genbrugstøj til både børn og voksne, så alt hvad vi har brug for vil også være at finde her. Hertil kan det være rigtig sundt lige at stille sig spørgsmålene: “har jeg i virkeligheden brug for den? Vil jeg få det/den brug mere end blot få gange? Er den at finde brugt? etc.” På billedet ovenfor er nogle loppefund jeg fandt til min søn i sommers.

Plastikposer! Vi bruger det til alt og de er at finde som skrald over alt – i træer, vores vandrensningsystemer og med tiden verdenshavene, hvor de ender som mikroplast og spises af fisk eller blot flyder rundt. Der forbruges omkring 1 billion (!) plastikposer om året. Det er omkring 2 milioner poser pr. minut. Det er helt vild og et kæmpe overforbrug af plastik. I stedet kan du med fordel og lethed anvende stofposer eller andre lignende genanvendelige poser. Hav dem med i tasken (eller brug dem som taske), så du altid er klar til at hive dem frem, når du f.eks. er på indkøb. Mange supermarkedet er også begyndt at have stofposer ved kassen til mindre beløb. Så har du ikke lige overskuddet til at finde en super smart, smuk og sej en i genbrugen, så snup dig en der og få den brugt igen og igen. Det er et let swap til en hverdag med langt mindre plastik.

Engangsservice bliver oftest brugt til mad på farten. Desværre forbruger det en masse resourcer og bliver sjældent genanvendt. Den form for plastik, som anvendes til engangsservice (normaltvis polystyrene/Styrofoam), er meget svært nedbrydeligt. Hvilket gør, at meget af engangsservicen, som sendes til genanvendelse, alligevel ikke genanvendes. Så frem for at have engangsservice til at ligge og flyde på et lossepladsen, så vil bionedbrydeligt service eller (endnu bedre) genanvendeligt service i f.eks. rustfrit stål spare dig for en stor del af din miljøbelastning i hverdagen og på farten. Hertil spare du en helt del på dit vand og energiforbrug. Som eksempel forbruges den samme mængde energi på at fremstille 2 genanvendelige gafler/skeer af bionedbrydelig majsstivelse (som skeen på billedet ovenfor) som på at fremstille 1 engangsske/gaffel. Der er derfor en helt del at spare. Jeg har altid en spork i rustfrit stål og børneservice lavet af bionedbrydelig majsstivelse med i tasken. Når min søn er blevet for stor til børneservice, vil hans ryge i komposten. Min egen spork regner jeg med vil holde forevigt 😉

I forhold til opvaskebørsten er det lidt en no-brainer, når vi allerede har været inde på tandbørsten. Da den gerne skal udskiftes hver 2-3 måned, vil du på sigt forbruge store mængder plastik. Jeg har skiftet min ud med en bionedbrydelig opvaskebørste af træ, hvor børstehårene er af agavefibre, samt hele hovedet kan udskiftes, når det er brugt op, og blot ryge i komposten (hvilket min godt brugte opvaskebørste på billedet nok godt kunne trænge til 😉 ). Mikrofibreklude er også utrolig miljøbelastende, da det er lavet af syntestiske tekstiler, der udskiller mikroplast. Mange af disse partikler ender i kroppen, hænger i luften, i maden eller i verdenshavene. Mikroplast i verdenshavene kan påvirke havets mindste liv og dermed grundlaget for alt liv i havet. Det er et generelt problem, som ikke kun kommer fra mikrofiberklude, men fra det enorme overforbrug af plastik, der finder sted i dag (plastproduktionen var på 299 millioner tons i 2013). Plastikstykker kan på blot 60 dage drive mere end 1000 kilometer væk. Et godt alternativ er bomuldsklude (evt. hæklet). Dog fandt jeg selv frem til, at vores hurtigt begyndte at lugte lidt. Vi bruger derfor hovedsageligt karklude af cellulose (træfibre), som er 100 procent bionedbrydelige og hurtigt kan ryge i komposten, når de begynder at dø hen. Vi har dog stadig et par hæklede bomuldskarklude, som vi er rigtig glade for. I stedet for køkkenrulle bruger vi gylpeklude klippet i lidt mindre stykker (som det hvide stykke yderst til venstre på billedet). Det kunne lige så godt have været et gammelt lagen eller lignende, som måske har fået lidt huler og derfor ikke rigtig kan bruges længere. Upcycling (at fornye gamle ting til genanvendelse) er nemlig også et rigtig godt og miljøvenligt tiltag.

Den animalske industri forbruger massive mængder landjord, mad, energi og vand (foruden meget kritisable forhold for dyrene). Hele 51 procent af den globale CO2 udledning er af Worldwatch institute anslået til at komme fra animalsk landbrug. Der kan være lidt forskel på det anslåede procenttal hos forskellige institutter, men en ting er sikker; den animalske industri er den mest forurenende. Det kræver ufatteligt store mængder vand både til at producere føde til dyrene samt vand de kan drikke. Som eksempel tager det mere end 9000 liter vand at producere et halvt kilo kød. samtidig udleder industrien enorme mængder forurening både under transport af først foder og efterfølgende dyrene, samt dyrene selv i form af ekskrementer, hvilket er i så store mængder at afløb og floder kan forurenes og opleve bl.a. iltmangel. Hertil er over 90 procent af fældningen, der har fundet sted i regnskoven, rydet for at gøre plads til dyrkning af soja brugt som foder til dyrene i den animalske industri (ofte er det soja som du finder i plantebaseret alternative produceret udenfor regnskoven under mere bæredygtige forhold). Dette bæredygtige valg gælder også, når det kommer til fisk. Metoderne der hovedsageligt bruges i dag dræner vores have for det dyreliv, der tidligere var (se f.eks. denne video om emnet), og fiskefarme er ikke bedre med deres storforbrug af antibiotika, parasitter etc. Det kræver over 20 gange så meget plads at producere mad til en kødspisende person frem for en veganer. Der er derfor virkelig meget at hente på bæredygtighedskontoen ved at skifte måltiderne ud med plantebaserede alternativer. Blot små skidt i den plantebaserede retning kan gøre en forskel. Herudover er det at foretrække at købe økologisk – læs evt. Neohippies indlæg om den problemstilling lige her. Der har været en lang debat om, hvorvidt økologisk nu også er bæredygtigt. Alt det vil jeg komme ind på i et seperat indlæg i nærmeste fremtid 🙂 På billedet ovenfor ses den buffet vi havde til vores søns navngivningsfest – 100 procent plantebaseret. Kig evt. under opskrifter for inspiration til plantebaserede måltider.

Så kommer vi til et af de muligvis lidt mere ømtålelige emner 😉 Men ikke desto mindre drøn vigtige! Bind og tamponer til kvinder forbruger, på samme måde som med f.eks. engangsbleer (se nedenfor), både papir og råolie i fremstillingen, er sværnedbrydelige, og ender ofte som affald på lossepladsen eller skyldes (fejlagtigt) ud i toilettet og ophober sig ved vores vandrensningsanlægger. Menstruationscup og stofbind er derimod genanvendelige, fremstillet af naturlige materialer (ved køb af cup i økologisk naturgummi) og skånsomme mod huden. De er også sundere. hvor tamponer og bind absorberer, da opsamler en menstruationscup blot, hvilket dermed ikke forstyre fugtigheden eller PH værdien. Dernæst findes der ofte blegemiddel, klor, parfume og lotion i tamponer og bind, som også helt undgås ved menstruationscup. Dog er det ikke alle, som finder følelsen af en minstruationscup behagelig (den kan dog ikke mærke, når den er sat korrekt). Og det er skam helt fair 😀 Til dem kan stofbind være en rigtig god løsning. Engangsbind kan skabe et meget indelukket og fugtigt miljø, hvilket undgås med stofbind. Dernæst føles stofbind ofte rare og mere skånsomt mod huden (og har mine varmeste anbefalinger som efterfødselsbind også!).

Langt de fleste bruger i dag ikke-genanvendelige skrabere og barberblade af plastik, der kun holder til et par barberinger ad gange. Det er ærlig talt også svært at finde andet i supermarkederne. Et person, der regelmæssig barberer sig, kan forbruge på til 100 skrabere/barberblade på et år. Det bliver til utrolig meget plastikaffald, som desværre ikke er genanvendeligt. de ophober sig derfor blot på lossepladsen. En barberskraber i rustfrit stål er en meget bedre løsnig hos både mænd og kvinder. Her er det blot det lille blad, som skal udskiftet. Her kan du med fordel slibe bladet skarpt igen. Desuden, hvis du er helt zerowaste, kan du putte dine brugte blade i noget salt, lad dem ruste helt og begrave den i jorden efterfølgende. En barberskraber i rustfrit stål koster lidt mere end engangs, men holder til gengæld gerne hele livet, hvis du passer godt på den. Og hvis du vil være 100 procent zerowaste/minimalist, da kan jeg anbefale droppe barberingen helt – læs evt. dette blogindlæg fra neohippie om bæredygtig hårfjerning.

Det sidste på billedet er en naturligt præventionsform uden hormoner, som kan anbefales til kvinder i fast forhold (vil ikke anbefale den som det første til teenagere) og kommer i form af forskellige modeller, der fortæller dig om din cyklus. Hvis dette har din interesse kan du bl.a. tjekke cyclotest, lady comp og denne app ud.

Energiforbruget ved brug af moderne stofbleer er ikke mindre end ved engangsbleer (da moderne stofbleer skal vaskes løbende). Men energiforbruget er ikke den eneste miljømæssige problemstilling, når det kommer til bleer. Den største miljømæssige faktor er selve produktionen og afskaffelsen af engangsbleer. Engangsbleers superabsorberende lag er lavet af papir og plastmaterialer udvundet af råolie, hvilket i sig selv fra et miljømæssigt synspunkt er meget belastende. Hertil vil dette superabsorberende lag (SAP) suge så effektivt, at det forstyrrer fugtbalancen i huden hos barnet, hvilket også er et af hovedårsagerne til røde numser. Ydermere kan engangsbleer indeholde blegemiddel, farvestoffer, lotion og parfumestoffer, som alle undgås ved moderne stofbleer – og så er tanken om at have numsen i økologisk stof frem for plastik også god! Og alle de nuttede prints også! Engangsbleer ryger desuden til forbrænding, hvilket på ingen måde er miljøeffektivt, netop grundet deres indhold af diverse kemi og plastik, og tager ca 500 år at få nedbrudt i naturen. Til sammenligning bruger et stofblebarn max 40-50 bleer (helt ned til 24 bleer kan sagtens gøre det – og samme bleer kan bruges til flere børn). Se evt. denne dokumentar fra National Geographic, der går i detaljer med den miljømæssige belastning af engangsbleer. Og læs mere her i mit separate blogindlæg om moderne stofbleer. Du sparer dermed miljøet for meget ved brug af moderne stofbleer frem for engangsbleer. Det kan også anbefales at købe sine stofbleer brugt, da de sagtens kan bruges til flere børn, hvis de rengøres ordentligt. Vi har købt alle vores stofbleer second hand (på nær en enkelt newborn ble) – hvilket selvfølgelig også er det billigste. Hertil afgiver økologiske stofbleer ingen kemi og er 100 % bionedbrydelige – kan sågar ryge i komposten (på nær pul og stay dry, hvis du benytter dig af det).

Jeg håber, at denne lille liste har kunne inspirere dig til en lidt mere bæredygtig hverdag 🙂